Terapiens formål
Terapien støtter den proces det er at genfinde stilheden i dig selv. Først når der er stille indeni er det muligt at møde og mærke det som er.
Ofte har vi tidligt i livet afvist dele af os selv. De er dømt uelskelige og er derfor svære at mærke. Der hvor vi ikke er blevet elsket, er vi heller ikke i stand til, at elske os selv. Vi gør hvad vi kan for at sløre det vi skammer os over.
Oven på denne smerte har vi skabt en identitet, et selvbillede der udadtil viser, at vi har styr på det. På den måde undgår vi at mærke de sår som virkelig gør ondt og som oftest er med til at skabe problemer i vores liv og nære relationer.
Hvis ikke vi kan være i en afslappet tilstand og lytten ind i vores inderste er det oftest fordi der er følelser vi ikke tør møde og være med. Hver gang vi vender os væk fra svære følelser, svigter vi dele af os selv. De forbliver kapslet inde og er kilde til manipulerende adfærd for at undgå konfrontation med ubehag og smerte.
Vi leder efter svar udenfor os selv i stedet for indeni hvor smerten men også den egentlige visdom befinder sig. Smerten er selve invitationen til dybere udvikling.
For at blive et helt menneske må vi hente alle de afviste dele hjem og møde dem på ny i et åbent ikke dømmende nærvær.
Når vi tillader at droppe ned under forsvaret kan vi begynde at møde og være med de følelser af skam og hjælpeløshed som gemmer sig her. De skal ikke ændres til noget bedre eller mere passende, de skal mødes, holdes i et kærligt accepterende nærvær, herigennem forvandles de.
Hvis ikke vi kan holde os selv i et kærligt nærvær, gentager vi de samme mønstre i en uendelighed.
Først når vi stopper med at afvise os selv er det en mulighed at mønstrene opløses og afslører et mere autentisk udtryk. Måske mere sårbart men langt mere naturligt og livfuldt.
