Autencitet og frihed til at være dig selv

 

Terapiens formål 

Terapien støtter den proces det er at genfinde stilheden i dig selv. Først når der er stille indeni er det muligt at møde og mærke det som er.

Ofte har vi tidligt i livet afvist dele af os selv. De er dømt uelskelige og er derfor svære at mærke. Der hvor vi ikke er blevet elsket, er vi heller ikke i stand til, at elske os selv. Vi gør hvad vi kan for at sløre det vi skammer os over.

Oven på denne smerte har vi skabt en identitet, et selvbillede der udadtil viser, at vi har styr på det. På den måde undgår vi at mærke de sår som virkelig gør ondt og som oftest er med til at skabe problemer i vores liv og nære relationer.

Hvis ikke vi kan være i en afslappet tilstand og lytten ind i vores inderste er det oftest fordi der er følelser vi ikke tør møde og være med. Hver gang vi vender os væk fra svære følelser, svigter vi dele af os selv. De forbliver kapslet inde og er kilde til manipulerende adfærd for at undgå konfrontation med ubehag og smerte.